Haslev

Faxe Kommune søger en økonomikonsulent

tingvej

Haslev: Center for Børn & Undervisning på Tingvej søger en fuldtids økonomikonsulent per 1. april 2015 

Center for Børn & Undervisning på Tingvej 7 i Haslev er et fagcenter, der dækker et stort decentralt område. Området omfatter skoler, Ungdomsskolen, dagtilbud, PPR/ støttepædagogkorps, Sundhedsplejen samt Tandplejen.

Herudover består Centeret af en Centeradministration med i alt 13 ansatte, der blandt andet varetager pladsanvisning, politisk sagsbehandling, tilsyn på skoler og institutioner. Derudover varetages diverse drifts- og udviklingsopgaver i samarbejde med de decentrale enheder eller med de øvrige Centre i Faxe Kommune.

Centret søger en erfaren økonomikonsulent, der med afsæt i Centeradministrationen vil få en overordnet koordinerende rolle i og af det samlede Centers budget- og regnskabsprocesser.

Ansøgere skal derfor have erfaring, kompetencer og lyst til at beskæftige sig med såvel overordnet som mere detaljeret økonomi indenfor området.

Den nye økonomikonsulent kan på sikker og kompetent vis udarbejde relevant styringsmateriale, ledelsesinformation og nøgletal – samt indgå i en tæt sparring med Centerchefen om den samlede økonomistyring på Centerets område.

Læs hele jobopslaget på www.jobindex.dk

Faxe Kommune tilbyder en arbejdsplads i udvikling, selvstændige arbejdsområder, dialogbaseret ledelse, godt kollegialt fællesskab samt mulighed for relevant efter – og videreuddannelse.

Stillingen er til besættelse den 1. april 2015. Den er på 37 timer. Lønnen vil afspejle kvalifikationerne og vil blive fastsat ud fra gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være kommunen i hænde senest torsdag den 18. februar, klokken 12.00. Ansøgning vedlagt CV sendes til: dosb@faxekommune.dk

Kommentarer