Faxe Kommune tilbyder nu kræftrehabilitering
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/01/dame_cancer.jpg)
Faxe Kommune tilbyder fra den 1. januar 2013 kræftrehabilitering til kommunens kræftramte borgere
Baggrunden for at tilbyde kræftrehabilitering i Faxe Kommune er, at mange kræftpatienter har bivirkninger som følge af både sygdom og behandling. Disse bivirkninger kan have en negativ indvirkning på livskvaliteten for både kræftpatient og familien.
Det er videnskabeligt bevist at fysisk træning har en positiv effekt på mange kræftpatienters generelle velbefindende, senfølger og bivirkninger.
Formålet med tilbuddet er, at udvikle samarbejdet mellem sygehuse og kommunens praktiserende læger samt det kommunale rehabiliteringstilbud i Faxe Kommune.
Målet er at give deltagerne redskaber og handlemuligheder, så de igen kan tackle hverdagslivets udfordringer.
Pårørende og netværk vil blive opfordret til at deltage for at støtte kræftpatientens tilbagevenden til hverdagslivet og for selv at få støtte i den svære situation.
Alle kommunens kræftramte borgere, der har behov for støtte og hjælp til at håndtere hverdagsliv og arbejdsliv under og efter behandling af en kræftsygdom, kan deltage.
Det eneste der kræves er en henvisning fra en sagsbehandler, egen læge eller den sygehusafdeling man er tilknyttet. Læs mere på kommunens hjemmeside.
Kommentarer