Faxe kommune topper listen over unge kriminelle
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/11/anholdt_1.jpg)
Faxe kommune: Faxe kommune har den højeste andel af mistænkte eller sigtede blandt de 15-17-årige
Fire procent af de 15-17-årige i Faxe Kommune blev i 2013 enten mistænkt eller sigtet for at have begået en kriminel handling. Det skriver Avisen.dk.
Faxe kommune topper dermed listen over kommuner med den højeste andel af mistænkte eller sigtede blandt de unge i 2013.
Andel af mistænkte eller sigtede blandt de 15-17-årige i 2013. (Det faktiske antal står i parentes)
1. Faxe: 4,0 procent (60)
2. Ishøj: 3,9 procent (34)
3. København: 3,7 procent (471)
4. Albertslund: 3,5 procent (40)
5. Halsnæs: 3,3 procent (37)
6. Helsingør: 3,3 procent (83)
7. Brøndby: 3,2 procent (39)
8. Herlev: 3,2 procent (33)
9. Sorø: 3 procent (37)
10. Odsherred: 2,9 procent (34)
Tallene dækker mistænkte eller sigtede i 2013, i forhold til befolkningstallet for de 15-17-årige i fjerde kvartal 2013.
Top-10 over kommuner med den laveste andel. (Det faktiske antal står i parentes)
1. Rudersdal: 0,7 procent (16)
2. Billund: 0,7 procent (8)
3. Samsø: 0,7 procent (1)
4. Lemvig: 0,8 procent (8)
5. Allerød: 0,9 procent (10)
6. Ringkøbing-Skjern: 0,9 procent (24)
7. Brønderslev: 0,9 procent (13)
8. Hjørring: 0,9 procent (25)
9. Dragør: 1,0 procent (6)
10. Lyngby-Taarbæk: 1,0 procent (20)
I Læsø Kommune var der ingen mistænkte eller sigtede i perioden.
Kilde: Danmarks Statistik og Justitsministeriets Forskningskontor
Kommentarer