Kommunen tvang overvægtig til fedmeoperation

Faxe Kommune: Kommunerne bruger i stigende grad deres ret til at kræve, at overvægtige siger Ja til en fedme-operation eller slankekur

47-årige Henrik Jensen fra Karise blev sygemeldt i 2010 en diskusprolaps i ryggen samt slidgigt.

Efter et år tvang Faxe Kommune ham til at sige ja til en fedmeoperation, ellers ville han miste sine sygedagpenge.

– Hvis jeg ikke tog imod tilbuddet, havde jeg mistet mine sygedagpenge. Så skulle min kone have forsørget mig, siger Henrik Jensen til dr.dk.

– Det sker ikke på sagsbehandlernes initiativ, udtaler Faxe’s borgmester Knud Erik Hansen overfor Radioavisen, der samtidigt fastslår at krav om vægttab altid blevet rejst på baggrund af en lægelig anbefaling.

Faxe Kommune er ikke en om at afvise at forlænge borgeres sygedagpenge på grund af overvægt. Både fagforbundet 3F og FOA har oplevet det. Alene hos FOA er antallet af sager tredoblet på tre år.

Den højeste klageinstans på socialområdet, Ankestyrelsen, har skrevet i en principafgørelse, at kommunen kan kræve vægttab, hvis en borger skal have forlænget sine sygedagpenge.

Kommentarer