Faxe Kommune vil forbedre Faxe Å og Vivede Mølleå

Faxe Kommune har netop sendt to projekter for vandløbene Faxe Å og Vivede Mølleå i offentlig høring
Faxe Kommune har planer om at forbedre de fysiske forhold i Faxe Å og Vivede Mølleå til gavn for fisk og vandløbsdyr, samt at forbedre ynglemulighederne for ørreder. De fysiske forhold i vandløbene forbedres ved at lægge sten og grus ud som vandløbsbund. Projekterne ventes ikke at ændre vandbalancen eller afstrømningen i området.
Arbejdet på Vivede Mølleå forventes udført på strækningen mellem Vivede Møllehuse og Vemmetoftevej. Faxe Å projektet udføres på den del af Faxe Åda,l der ligger mellem Lindegårdsvej og Faxe Havnevej. Projekterne ønskes gennemført i det tidlige efterår 2013 og anlægsarbejdet vil anslået strække sig over cirka 14 dage.
Reguleringsprojekterne er den 15. juli blevet sendt i høring i fire uger til den 12. august 2013.
Projekterne kan downloades via kommunens hjemmeside:
Projektbeskrivelse – Forbedring af fysiske forhold i vandløb regulering af Faxe Å (PDF-fil åbner i nyt vindue)
Projekt beskrivelse – Regulering af Vivede Mølleå 1 (PDF-fil åbner i nyt vindue)
Projekterne kan også rekvireres hos Natur og Vand, Industrivej 2, 4683 Rønnede.
Høringssvar skal sendes til Natur og Vand, Industrivej 2, 4683 Rønnede eller på mail: natur@faxekommune.dk inden den 15. august 2013.
Kommentarer