Samfund

Faxe Kommunes Arkiver: Skriv dine erindringer!

Faxe Kommunes Arkiver vil gerne have både unge og gamle til at fortælle, hvad der har været interessant eller vigtigt i deres liv.

Alle har en historie – må vi få din?, lyder det nu fra Faxe Kommunes Arkiver

Hvordan levede din mor – og gik du i ”den sorte skole” med spanskrør og eftersidninger? Det er nogle af de historier, Faxe Kommunes Arkiver nu efterlyser.

Det er selvfølgelig ikke let bare at ’skrive erindringer’ ud i den blå luft. Derfor kan man få hjælp til projektet.

– Vi har et rigtigt godt værktøj, der kan hjælpe alle, der vil være med, fortæller arkivar Else Gade Gyldenkærne, der står for projektet.

– Gå ind på hjemmesiden ’Giv det videre’. Her kan du skrive om et hvilket som helst emne fra dit liv. Men du er også velkommen til at vælge mellem de fire temaer, der er lagt ind på hjemmesiden. Her kan du bruge de spørgsmål, der er foreslået til hvert emne.

Samarbejde mellem alle landets arkiver

‘Giv det videre’ er et samarbejde mellem alle landets arkiver, så du kanOle-Jensen-i-samtale-med-So også deltage, selv om din historie ikke er fra Faxe-området. Når projektet slutter, bliver erindringerne fordelt til de arkiver, hvor de hører til.

Erindringerne skal dog ikke bare samles ind. De skal deles med hele Danmark. Projektet løber i hele 2017, og året igennem vil alle kunne gå ind på hjemmesiden og læse de erindringer, der er sendt ind. På den måde er enhver, der bidrager, med til at bevare historierne om Danmark.

Kender vi ikke allerede masser af historier om Danmark?

– Jo, men personlige erindringer om oplevelser og begivenheder er ligeså vigtige, som det der sker på den politiske arena og i erhvervslivets top, siger Else.

– Det er som regel veldokumenterede historier, som bare bliver mere interessante, når vi kan supplere vores viden om fortiden med mere jordnære, personlige og lokale erindringer.

Man kan få flere informationer ved at kontakte arkivar Else Gade Gyldenkærne på telefon 56 20 43 04 eller e-mail elgad@faxekommune.dk

Kommentarer