Haslev

Faxe Kommunes HR-chef går på pension

Faxe Kommune: Stig Nielsen der er chef for Faxe Kommunes HR-afdeling, går på pension ved udgangen af juni måned

62-årige Stig Nielsen, der blev uddannet som skolelærer i 1974, startede som lærer, først i Fakse Kommune og efterfølgende i Rønnede Kommune.

I 1979 skiftede Stig til det grafiske firma Esselte, hvor han solgte undervisningsudstyr til skoler, gymnasier med videre. Stig vendte dog tilbage til lærergerningen i Rønnede Kommune i 1982 og arbejdede tillige som konsulent i lærerkredsen.

I 1996 blev Stig Nielsen personalekonsulent ved Rønnede Kommune og her var han i en periode i praksis leder af personaleafdelingen. Da kommunerne blev lagt sammen i 2007 blev Stig kommunikationschef i den nye Faxe Kommune men den stilling blev nedlagt i 2009 nedlagt, hvorefter Stig Nielsen blev personalechef i stedet.

I begyndelsen af 2012 ændredes strukturen i forvaltningen og Stig blev leder af en HR-afdeling under Center for Økonomi & HR.

Der holdes afskedsreception torsdag den 28. juni klokken 15 til 17 på rådhuset i Haslev.

Kommentarer