Faxe Kondi er hovedsponsor for ungdomsfodbold
Faxe: Royal Unibrew i Faxe har indgået en 3-årig aftale med DBU som hovedsponsor for ungdomspokalturneringen
Royal Unibrew i Faxe har per den 1. januar indgået en 3-årig Faxe Kondi sponsoraftale med DBU som hovedsponsor for ungdomspokalturneringen fra U-13 til U-19, både drenge og piger
Allerede i de indledende pokalrunder i lokalunionsregi vil Faxe Kondi være på banen med en række produkter til de deltagende klubber. Og fra tidligere kun at have afviklet lokale finaler, vil der allerede her fra 2013 blive afholdt et landsdækkende finalestævne, hvilket gør det endnu mere attraktivt for både klubber og spillere, at man nu vil kunne kalde sig dansk ungdomspokalmester i de forskellige rækker. Det kan man læse på Dbusjaelland.dk.
-Vi byder Faxe Kondi hjertelig velkommen til dansk breddefodbold, og mener at vi med denne partnerskabsaftale mellem DBU og faxe kondi rammer plet til glæde og gavn for begge parter – men ikke mindst til glæde for jer klubber. Det sagde DBU Sjællands bestyrelsesformand Kurt Bagge-Hansen blandt andet i sin beretning på lørdagens delegeretmøde i Roskilde.
Sponsoraftalen er kommet i stand i forbindelse med en ny samarbejdsaftale mellem DBU A/S, Sjælland samt de øvrige lokalunioner.
Kommentarer