Haslev

Faxe Kulturhus Forening deltager i kulturnatten

haslev_seminarium

Haslev: Faxe Kulturhus Forening afslører visioner for fremtiden på kulturnatten

Faxe kommune har købt det nedlagte seminarium, der tidligere husede University College på Søndergade i Haslev.

Faxe Kulturhus Forening har været i gang længe og har stået for den årligt tilbagevendende Kulturhus Weekend, hvor de har fyldt bygningen, med musik, kunst, workshops, og anden kultur.

Læs også: Der er KulturHUSweekend i Haslev i Pinsen

Men da et kulturhus skal eksistere hele året og rumme mange forskellige aktører fra alle lag af kulturen, har foreningens bestyrelse valgt at opsætte en bod tæt ved biblioteket ved fredagens Kulturnat.

Her vil bestyrelsen offentliggøre,  hjælp af musik, debat og småkager, sine visioner for fremtiden.

Nysgerrige deltage i debatten om kulturen, bidrage med forslag til hvad kulturhuset skal indeholde og selvfølgelig melde sig som medlem af vore alles Kulturhus Forening for et beskedent beløb.

Derudover arrangerer foreningen på Kulturnatten en fotokonkurrence, hvor man kan vinde et gavekort til Handelsstandsforeningen på 500 kroner.

Fra klokken 19 til 20 spiller bandet Retrospekt, tidligere Luca Sophia band, hvor Luca Sophias fine sange synges af søstrene Kiva Maria, Luca Sophia og Frida Emilie. Retrospekt består yderligere af guitarist Emil Lynge, bassist Michael Hemmer og perkussionist Lucas Nygaard. Der bliver jongleret mellem genrer som soul, singer/songwriter, R&B, jazz, pop og folk, med fællesnævner i den umiddelbart uskyldige, men hjemsøgende, overdubbede vokal.

Faxe Kulturhus’ fotokonkurence:
Følg Faxekulturhus på Instagram og upload et billede af hvad kultur i Haslev er for dig under hashtagget #Faxekulturhus
Hvis du ikke er på Instagram, kan du selvfølgelig også deltage ved at sende os en mail med billedet til: faxekulturhus.forening@gmail.com med navn og adresse.
Vinderen findes søndag klokken 12 og kontaktes direkte af foreningen og præmieres med et gavekort på 500 kroner til Handelsstandsforeningen.

 

Kommentarer