Faxe Ladeplads

Faxe Ladeplads får en helt ny SuperBrugsen

Fx_lps_superbrugsen

Faxe Ladeplads: Efter flere år med løse rygter står det nu helt fast: Faxe Ladeplads får en helt ny SuperBrugsen.

Fredag den 23. januar lige over middag fik brugsuddeler Frank Christensen uventet besøg af SuperBrugsens salgschef Carsten Westh, formanden for butiksbestyrelsen i Faxe Ladeplads, Karl-Jørgen Ovesen og borgmester Knud Erik Hansen. Det skriver Faxenyt.dk.

Læs også: SuperBrugsen har planer om at bygge

De kom med champagne og en længe ventet nyhed om, at der skal bygges en helt ny SuperBrugsen i Faxe Ladeplads. Den nye butik bliver på omkring 1000 kvadratmeter, hvilket er næsten det dobbelte af den nuværende butik. Dertil kommer lager, kontorer og personalefaciliteter.

Den nye store brugsforretning vil blive opført på den gamle boldbane, ved siden af den tidligere bowlinghal. Grunden er allerede blevet købt af firmaet Innovator, der skal opføre den nye bygning og derefter udleje den til SuperBrugsen.

I forbindelse med byggeriet må det tidligere Boghuset vige pladsen for indkørsel og parkering.

Den nye brugs forventes klar senest i begyndelsen af næste år.

Kommentarer