Faxe Ladeplads Miniby åbner på torsdag
Faxe Ladeplads: Faxe Ladeplads Miniby indleder sæson 2012 med at have åbent hver dag i Kristi Himmelfartsferien
Faxe Ladeplads Miniby åbner for sæson 2012 på torsdag den 17 maj, Kristi Himmelfartsdag, klokken 11.00 og har åbent både fredag den 18., lørdag den 19. og søndag den 20. maj.
I Minibyen kan man se hvordan Faxe Ladeplads så ud cirka år 1900. Der er opstillet 40 ejendomme, heriblandt Hylleholt Kirke, den gamle kro, toldbygning, jernbanestation, forretninger og huse m. m. og der kommer hvert år flere til.
Den nyeste bygning er en model af Faxe Ladeplads hotel, der lå dér hvor SuperBest ligger i dag.
En anden af årets nyheder er et gammel grønt kalktog med lokomotiv og tipvogn, der har kørt mellem havnen i Faxe Ladeplads og kalkbruddet i Faxe.
Læs også: Det lille grønne kalktog udstilles nu i Minibyen
I Miniparken er der desuden etableret en18 hullers minigolfbaner.
I forbindelse med minibyen er der opført en bygning med toiletter og en kiosk hvor der kan købes is, vand, og kaffe til rimelige priser. Der er opsat borde og bænke på en overdækket terrasse, hvor man kan spise sin medbragte mad
Hvis en gruppe ønsker at besøge minibyen, kan andre åbningstider aftales på telefon 56 71 83 00 eller mobil 30 36 22 27
Man kan også bestille tid til børnefødselsdag eller familie hyggedag. Minibyen har en stor grill som kan bruges til medbragt mad.
En billet til minibyen, koster 25 kroner for voksne og 10 kroner for børn mellem 6 og 12 år.
Minigolf med 18 baner koster 35 kroner for voksne og 20 kroner for børn. Begge dele koster 40 kroner for voksne og 30 kroner for børn. Børn op til 6 år kommer gratis ind i følge med voksne.
Åbningstider 2012 kan ses på Faxe Ladeplads Minibys hjemmeside www.miniby.dk
Kommentarer