Rønnede

Faxe Landsbyforum holder årsmøde den 12. marts

Faxe Kommune: Faxe Landsbyforum indkalder til årsmøde mandag den 12. marts i byrådssalen i Rønnede

Årsmødet er offentligt og åbent for alle, men kun medlemsforeninger kan stemme.

Faxe Landsbyforum, FLF startede i 2008, men søger aktive folk, helst alle aldersklasser, børn, voksne og seniorer, med overskud til at drive foreningen ind i næste fase.

Faxe Landsbyforum, der har til formål at være et fælles talerør for de lokale foreninger, har nu 10 lokale foreninger som medlem, men der er plads til mange flere. Medlemskabet er gratis og bestyrelsen afholder cirka 4 bestyrelsesmøder om året.

Der bliver mere og mere brug for FLF. Kommunen får efterhånden ikke lov til at yde ret meget af det, man tidligere har kaldt service. Der er efterhånden kun penge til kerneydelser, alt andet må borgerne selv klare. Derfor skal der tænkes nyt.

FLF ønsker at tænke i løsninger for landområderne: Hvordan skal vi indrette os, når vi skal klare det meste selv. De lokale netværk kan mødes i FLF, så gode ideer kan blive udvekslet og fælles problemer kan blive løst bedst muligt. Skolerne i lokalsamfundene er oplagte mødesteder til gensidig hjælp og forum for problemløsninger, men også til uddannelse og fællesskab, hygge og fritidsliv. Uden stærke lokale netværk bliver landområderne alt for sårbare.

Det hidtil synligste resultat af Faxe Landsbyforums eksistens er den fælles aktivitet med at presse æbler. I 2011 blev der presset op imod 1000 liter ren, sund og delikat æblemost, under meget hyggelige former, med FLF’s supereffektive æblepresnings udstyr, der går på omgang. Så gem æblerne når sæsonen kommer og sørg for at den lokale forening bliver medlem af FLF, så anlægget kommer til byen.

Læs også: Tusindvis af æbler presset i weekenden

Dem, der melder sig til fælles spisning mødes klokken 18. Årsmødet er offentligt og åbent for alle, men kun medlemsforeninger kan stemme.

Tilmelding til spisning foregår til formand for FLF, Hanne Løkke Winther på telefon 29 26 27 49 eller e-mail: frederiksvej@gmail.com

Årsmødet holdes mandag den 12. marts 2012 klokken 19 i Rønnede byrådssal. Alle er velkomne.

Kommentarer