Skuderløse

Faxe Musikcafé besøger Skuderløse på fredag

faxe_musikcafe

Skuderløse: Faxe Musikcafé holder flyttedag for en aften. På fredag afholdes Faxe Musikcafé i Skuderløse Forsamlingshus

Fredag den 28. februar inviterer Skuderløse forsamlingshus og Faxe Musikcafé i fællesskab til en musikcafé aften i Skuderløse forsamlingshus.

Arrangementet er det første af seks såkaldte picnic-koncerter rundt i kommunen i år. Koncerten foregår i samarbejde mellem Faxe Musikcafé og en række lokale foreninger i Faxe Kommune. Der er Faxe Musikcafé der har taget initiativet til koncerterne. De ønsker kommunen har en aktiv rytmisk amatør scene på tværs af det kulturelle og lokale foreningsliv. Faxe Musikcafé har fået 80.000 kroner i støtte af Erhvervs- og Kulturudvalget til gennemførelsen af de skes koncerter.

Faxe Musikcafé startede i 2012 på Faxe Vandrerhjem, men er siden flyttet til Sognehuset på hjørnet af Præstøvej Faxe, hvor der afholdes musikcafé en gang om måneden, altid den anden torsdag i måneden.

Læs også: Faxe Musikcafé vil besøge hele kommunen

Faxe Musik Café giver amatørkunstnere inden for rytmisk musik, mulighed for at afprøve deres kunnen foran et veloplagt publikum. ”Brusebads-sangere” der har lyst til at give et par numre, kan få hjælp af cafeens husband Chanda og Boomerang. Bands, der prøver at slå i gennem, kan ”øve” sig i at spille for et publikum.

Alle der er interesserede i at synge og eller at spille i forsamlingshuset, har mulighed for at betræde scenen. Man skal bare huske at tilmelde sig – se mere på hjemmesiden www.faxemusikcafe.dk.

Der tages 50 kroner i entre.

Faxe Musikcafé afholder musikaften fra klokken 19.00 til 21.30, fredag den 28. februar i Skuderløse Forsamlingshus, Skuderløse Bygade 28B,

Kommentarer