Faxe Musikcafé holder pause i Sognegården

Faxe: Faxe Musikcafé har brug for at ændre på konceptet og lokaliteten.
Tirsdag den 15. marts afholder Faxe Musikcafé generalforsamling i den røde bygning på Rolloskolen i Faxe. Dagsorden ifølge vedtægterne.
– Vi er i bestyrelsen blevet enige om ikke at afholde musikcafé i januar, februar og marts 2016, fortæller Hans Brewaeys og fortsætter:
– Vi har brug for at ændre på konceptet og lokaliteten, da vi ikke har kunnet trække gæster nok i Faxe under nuværende form og ikke kan udvide vores aktiviteter i Sognehuset … men herom mere på generalforsamlingen.
Nye medlemmer kan deltage i generalforsamlingen ved at melde sig ind: Det koster 50 kroner for 2016.
Faxe Musikcafé har planlagt følgende koncertdage:
- Fredag den 29. april klokken 19:30 Kulturhuset Leopold, Bredgade 22 Karise
- Søndag den 5. juni klokken 19:30 Lunden Hovedgaden, Faxe Ladepladsen
- Fredag den 5. august klokken 19:30 Førslev Gl. mølle, Førslev møllevej 5, Haslev
Kommentarer