Faxe Musikskole åbner Musikskoledage i Tivoli
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/04/Musikskoledage.jpg)
Haslev: Tivoli i København af holder i weekenden Musikskoledag for alle musikskoler i Danmark
Lørdag den 4. maj klokken 11:15 optræder Faxe Musikskole på Plænen i Tivoli, umiddelbart inden Børne- og
Undervisningsminister Christine Antorini afholder åbningstalen.
Musikskoledage i Tivoli er en årligt tilbagevendende begivenhed, et ”udstillingsvindue” for hele musikskoleområdet, og det eneste landsdækkende arrangement for musikskoleelever i Danmark.
Det er i år 24. gang at Tivoli inviterer. 232 ensembler med cirka 5.000 musikskoleelever i alderen 5-25 år, fra 60 danske musikskoler vil fylde den gamle have med musik i alle genrer. Arrangementet er en 2-dages event og foregår på 14 forskellige scener, der tæller lige fra Plænen og Pantomimeteatret til særligt oprettede scener som i Akvariefoyeren, ved Dæmonen og Dragen.
Kommentarer