Faxe Musikskole giver julekoncert i Haslev Kirke
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/12/julekoncert_faxe_musikskole.jpg)
Haslev: Faxe Musikskole afholder traditionen tro de to årlige julekoncerter i henholdsvis Faxe og Haslev.
Mandag den 8. december fra klokken 19 til 20 afholder Faxe Musikskole julekoncert i Haslev Kirke. Det er først og fremmest de akustiske instrumenters koncert, da de klæder kirkerummets akustik. Strygerne stiller op, både i mindre og større sammenhæng, ligesom guitaristerne spiller både solo og i grupper.
Der vil også være indslag med korsang, individuel sang, fløjter, trompeter, saxofoner og klaver.
Der er gratis adgang.
Musikskolens anden julekoncert afholdes i Faxe Kirke tirsdag den 16. december
Kommentarer