Faxe Musikskole inviterer til julekoncerter
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/11/faxe_musikskole-620x316.jpg)
Faxe Kommune: Faxe Musikskole inviterer til to julekoncerter. Den første julekoncert foregår i Haslev Kirke den 7. december.
Mandag den 7. december klokken 19 inviterer Faxe Musikskole til julekoncert i Haslev Kirke.
Koncerten i Haslev er præget af akustiske indslag, og det bliver en lille palet af guitar, sang, violiner, klaverindslag og blæsere. Det kan nævnes, at sangen repræsenteres ved solistiske indslag samt kor, og guitaristerne viser sig i form af Guitarinvasionen og computerinspireret duetspil.
Der øves til sidste minut, så hvis man vil vide mere om hvad der kan høres, må man besøge kirken – Det koster ikke noget, og man kan endda komme til at synge med på koncertens sidste indslag!
Julekoncert i Faxe Kirke
Tirsdag den 15.december klokken 19 inviterer Faxe Musikskole desuden til julekoncert i Faxe Kirke
Kommentarer