Faxe.nu og Club Young FM sammen på 104.7
Lørdag aften samarbejde Faxe.nu og Club Young FM i nogle timer til glæde for læsere og lyttere.
Med Henrik Ørbæk som studievært hos Club Young FM og Faxe.nu’s reporter Claus Smith ude på landevejene lykkedes det at sende direkte fra flere steder i og udenfor Faxe Kommune.
Claus Smith havde løbende igennem dagen opdateret Faxe.nu’s læsere med nyt omkring Grøn Koncert i Næstved for alle dem som ikke selv havde muligheden for at deltage.
Kl. 21.00 smeltede de to medier Club Young FM og Faxe.nu sammen til en fælles nyhedsportal og lagde ud med et eksklusivt interview med entertaineren Jacob Haugaard.
Efter dette interview tog Faxe.nu’s reporter turen til Fuglebjerg, hvor der blev holdt K-POP fest, som er en alkoholfri fest med masser af koreansk popmusik – Rigtig spændende og anderledes form for fest. Turen gik derefter til et spontant fødselsdagsbesøg hos Christina i Dalby, men hun var allerede gået i seng, så missionen gik ikke helt efter planen. Sidste stop blev Rivierafesten i Faxe Ladeplads, hvor Bent Bertram kunne fortælle lytterne at det havde været en helt igennem dejlig dag, som nu var ved at slutte af med bal i det store festtelt.
Det blev en anderledes lørdag aften både i æteren men også på Faxe.nu, hvor man i tæt samarbejde kunne eksperimentere med de to mediers forskellige muligheder for at kommunikere ud til læsere og lyttere.
Kommentarer