Samfund

Faxe-Rønnede spejdernes Nytårsparade

Faxe: Igen i år samles alle uniformerede spejderkorps fra de gamle Faxe og Rønnede kommuner til nytårsparade

Søndag d. 8. januar 2012 samles spejderne fra KFUM Faxe, DDS Faxe, DDS Faxe Ladeplads, KFUM Karise, KFUM Kongsted, Faxe Garden samt Sct. Georgs Gildet i Faxe til nytårsparade.

Arrangementet starter med en gudstjeneste i Faxe Kirke kl. 10.30, hvor alle korpsfanerne er til stede.

Efter gudstjenesten er der klokken 11.30 fælles march til KFUM’s spejderhytte på Stationsvej. Marchen afsluttes med en parade ved hytten klokken 12.00.

Nytårstalen vil blive holdt af Lisbeth Lentz, Næstformand for KFUM Spejderne i Danmark.

Sct. Georges Gildet er vært ved en frokost i spejderhytten.

Klokken 13.00 er der arrangeret et opgave løb for alle rundt i Faxe hvorefter der serveres varm kakao i spejderhytten.

 

Kommentarer