Faxe Rotary uddelte gaver i går

Faxe: Faxe Rotary var i gavehumør, da de i går fejrede 50 års jubilæum på Geomuseum Faxe

Torsdag den 20. juni fejrede Faxe Rotary deres 50 års jubilæum med en reception på Geomuseum Faxe. Her var blandt andet inviteret en række foreninger, der til sammen skulle have overrakt 50.000 kroner.

Pengeuddelingen startede med afsløringen af en ny montre på museet. Museumsinspektør Jesper Milàn fortalte derefter om hvad den 17.000 kroner dyre montre indeholder.

Derefter blev der overrakt 10.000 kroner til foreningen Servicehunde til Handicappede. Lise Lotte Christensen der er cheftræner for foreningen, bor ved Villa Gallina og stammer fra Faxe. Det skriver faxenyt.dk

Øvrige prismodtagere:

  • Sorggruppen for børn og unge i Faxe ladeplads fik 6.000 kroner.
  • Faxe Garden fik 6.000 kroner.
  • Faxe Gospel fik 5.000 kroner.
  • Kunstforeningen UpArt i Faxe ladeplads fik 3.000 kroner.
  • Faxe Erhvervsforening fik 3.000 kroner til Crazy Night i august måned.

Kommentarer