Faxe by

Faxe Skytteforening inviterer til fugleskydning

Faxe: Faxe Skytteforening inviterer til fugleskydning og andre skydekonkurrencer på lørdag, hvor alle er velkomne.

Lørdag den 20. august klokken 10.00 byder Faxe Skytteforening alle velkommen til at deltage i forskellige skydekonkurrencer på Gl. Strandvej 11, Faxe.

Fugleskydningen vil være tilrettelagt således, at alle kan være med. Alderskravet til børn er dog, at de være omkring syv år for at kunne deltage.

Klokken 09.30 vil de første blive skrevet op, og klokken 10.00 starter skydningen.

Når klokken bliver 12.00 indstilles skydningen, hvorefter man kan købe noget at spise. Under frokosten vil der være forskellige gættelege og lotterier, som også er for børn.

Efter frokosten genoptages skydningen, og arrangementet forventes at slutte omkring 15.30-16.00 alt afhængigt af antallet af deltagere.

Arrangementet gennemføres uanset vejr, da det foregår indendørs. Når alle plader på fuglen er skudt ned, vil der være præmieoverrækkelse.

Prisen for at deltage i fugleskydningen er 60 kroner per person.

Ved spørgsmål kan man ringe til Ole på telefon 51 50 33 20 eller skrive en mail via deres hjemmeside.

Kommentarer