Haslev

Faxe Storband optrådte på “Plænen” i Tivoli

faxe_musikskole_tivoli_2

Faxe Kommune: 35 unge musikere fra Faxe Musikskole optrådte lørdag på selveste “Plænen” i Tivoli i forbindelse med musikskolernes dag.

Faxe Storband optrådte lørdag den 2. maj på selveste “Plænen” i Tivoli i forbindelse med Danmarks største landsdækkende event for talentfulde musikskoleelever, Musikskoledage i Tivoli

Alle Faxe Musikskoles sammenspilsgrupper var gået sammen om at komponere en 25 minutter lang musikalsk odyssé over temaet ’Train’. I den bedste sendetid, optrådte 35 dygtige, unge musikere foran et talstærkt og engageret publikum med flot og storladent musik.

Det betyder at Faxe Musikskole nu blander sig med Sting, Lady Gaga og Elton John i rækken af prominente musikere, der har optrådt på denne legendariske scene.

– Det var STORT og en oplevelse for livet!, skriver Faxe Musikskole på facebook.

Musikskoledage i Tivoli

I weekenden den 2. og 3. maj optrådte over 5.800 børn- og unge på Musikskoledage i Tivoli. I løbet af de to dage blev der afviklet 230 koncerter med 62 deltagende skoler fra alle dele af landet. Koncerterne blev fordelt på 12 scener på unikke placeringer, for eksempel spillede Steelbands og Brassbands foran H.C. Andersen Slottet, Bigbands på Plænen og de mindre ensembler optræder i Biergarten. Musikskoledagene blev i år afviklet for 26. gang.

faxe_musikskole_tivoli_1

Kommentarer