Haslev

Faxe styrker relationerne i klasserne

Der sker noget stort og vigtigt for Faxe Kommunes lærere og SFO-pædagoger i det skoleår, der er i gang nu.

 

Der bliver nemlig skruet op for arbejdet med gode relationer i klasserne.

Arbejdet med stærke relationer er ikke kun vigtigt for elevernes trivsel. Gode og stærke relationer skaber ganske enkelt bedre læring for børn og unge. Og det vil Faxe Kommune gerne have meget mere af – både god trivsel og bedre læring.

 

I løbet af skoleåret uddanner kommunen 20 såkaldte relationsvejvisere i hvert skoledistrikt.

De bliver rygraden i lærernes relationsarbejde – og på den måde styrker kommunen lærernes og pædagogernes muligheder for at møde elevernes mange forskellige behov.

 

Indsatsen involverer alle ansatte på skolerne og i SFO’erne. Uddannelsen gennemføres af skoleforsker Louise Klinge og hendes hold af dygtige konsulenter. Startskuddet lød, da alle var samlet til en spændende eftermiddag i selskab med Louise Klinge på Sofiendalskolen, mens eleverne var ved at støve penalhuse og skoletasker af før skolestart.

 

Faxe Kommune har store forventninger til det endelige resultat, som skal give endnu gladere og dygtigere elever.

Kommentarer