Faxe tennisklub holder åbent hus hver onsdag

Faxe: Faxe Tennisklub vil gerne have nye medlemmer og holder derfor åben træning hver onsdag klokken 19
Hvis man gerne vil begynde at spille tennis, er man meget velkommen i Faxe Tennisklub. De holder åben træning hver onsdag aften klokken 19, hvor de er klar til at tage i mod alle der har lyst til at spille tennis.
Faxe Tennisklub råder over 3 grusbaner, heraf 2 baner med lysanlæg på Østervej 1, bag ved Faxe Kirke og lige overfor Kulturhuset Kanten. Om vinteren træner klubbens medlemmer i den gamle sportshal på Præstøvej.
Nye medlemmer tilbydes første måned som en gratis prøvemåned. Kontingentet følger kalenderåret, hvilket betyder at nye medlemmer får et reduceret kontingent i 1. sæson.
Priserne for de forskellige typer af medlemskab kan ses på Faxe Tennisklubs hjemmeside.
Alt hvad man skal gøre for at komme i gang med at spille tennis, er at møde op, iført et par sportssko, en onsdag aften klokken 19.
Kommentarer