Faxe vil indføre forældreuddannelse
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/03/baby.jpg)
Faxe nævnes blandt de kommuner, der vil tilbyde alle nye forældre, en forældreuddannelse
Faxe Kommune overvejet fremover at tilbyde et forældreuddannelsesforløb på 16 undervisningsmoduler til alle nye forældre, så de kan lære at være gode forældre.
På kurserne, der er udviklet efter svensk inspiration, skal de nye forældre blandt andet lære om barnets tilknytning til forældrene, at sætte grænser, familiebudgetter, sikkerhed i hjemmet og intimitet i parforholdet, skriver Jyllands-Posten.
Formålet med forældreuddannelsen er at give børnene en bedre start på livet og dermed spare samfundet for milliarder af kroner .
– Besparelserne fremkommer især som følge af færre anbringelser af børn, færre udgifter til overførselsindkomster og højere skatteindbetalinger, fordi mødrene i højere grad bliver på arbejdsmarkedet, siger seniorrådgiver Rasmus Højbjerg Jacobsen fra CBS.
Hidtil har forældrekurserne været forbeholdt svagere grupper som helt unge mødre og misbrugere.
Holstebro Kommune indførte, som den første danske kommune, forældreuddannelsen i fjor, med stor succes. Hele 90 procent af forældrene tog imod tilbuddet og både mor og far deltager.
Forældreuddannelserne blev for nylig indført i Greve og Furesø. Og Faxe, Viborg, Hvidovre, Aarhus, og Kolding er enten på vej til at indføre kurserne, eller overvejer at gøre det.
– Det unikke er, at uddannelsen retter sig mod alle familier. Både de ressourcestærke og familier med udfordringer, siger Erik Thorsted, direktør i Center for Socialt Ansvar til Jyllands-Posten.
Forældreuddannelsen er udviklet af Center for Socialt Ansvar i samarbejde med Holstebro Kommune og Region Midt.
Kommentarer