Faxehus Efterskole søger lærer til inklusion
Faxe Ladeplads: Faxehus Efterskole søger en ildsjæl der kan undervise i dansk, engelsk og matematik
Til hjælp i Inklusionsundervisning søger Faxehus Efterskole en timelærer til fagene dansk, engelsk og matematik.
Faxehus Efterskole er både afslutningen på folkeskolen og begyndelsen på en ungdomsuddannelse. Faxehus blev for over 30 år siden oprettet på et socialistisk grundlag. Skolen er ikke partipolitisk, men bygger på en række værdier der ligger til venstre for midten. Efterskolen er social bevidst, hvilket betyder at alle, både elever og ansatte, indgår i samme store forpligtende fællesskab.
Læs om skolen og beskrivelse af inklusionsundervisningen på www.faxehus.dk.
Yderligere oplysninger og aftale om et eventuelt besøg på skolen kan fås ved henvendelse til skolens forstander Jakob Rud Hansen enten på telefon 5671 6624 eller via e-mai til Forstander@Faxehus.Dk
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Faxehus Efterskole ligger på Strandstræde 3 i Faxe Ladeplads og holder til på et gammelt hyggeligt badehotel, der ligger direkte på stranden. Det giver skolen Danmarks bedste udsigt, og lige syd for ligger skolens egen skov, med stor gedefold og to shelters.
Kommentarer