Haslev

FDF Haslevs nye shelter indviet 2. januar

Paa-vej-mod-Shelty

Haslev: Frisk spejderfamilie fra Haslev er i fællesskab ved at tage et af spejdernes  specialmærker “Shelty”.

2015 var ikke mange timer gammelt da kredslederen fra FDF Haslev blev ringet op af en god spejderven, der høfligt forespurgte om han måtte låne og overnatte i FDF Haslevs nye shelter fredag den 2. januar? Kredslederen kiggede først vantro på telefonen, så ud på den silende regn, men svarede dog hurtigt ja, naturligvis!

Fredag aften mødtes familien Hansen fra Peder Oxe – KFUM Haslev i shelteren ved F-Huset på Bregentvedvej med deres varme soveposer og øvrige grej til den udendørs overnatning.

Familien er i fællesskab ved at tage et af spejdernes specialmærker “Shelty”, hvor de mindst en gang om måneden i et år skal overnatte i forskellige sheltere.

Det hele startede for et lille års tid siden, hvor familiens to piger på henholdsvis 8 og 10 år udfordrede deres forældre og sagde “Det kunne være sjovt at gøre”. De har nu overnattet i 10 forskellige sheltere, og mangler kun de sidste to….

Og så blev denne mørke, kolde januar nat, trods slud og blæst, gennemført i fin stil….

FDF Haslev ønsker den gæve spejderfamilie held og lykke på vejen mod “Shelty”!

Kommentarer