FDM anbefaler kør-selv-ferie på Stevns og i Faxe

Faxe Kommune: På FDM’s hjemmeside kan man i øjeblikket få inspiration til en 2-dages kør-selv-ferie på Stevns og i Faxe

Når man klikker sig ind på FDM’s hjemmeside under Ferrie og Camping for at få inspiration til en kør-selv-ferie, bliver man i øjeblikket mødt af et forslag til en weekendtur igennem Stevns og Faxe kommuner.

Turen starter i Køge og følger nogenlunde den 42 km lange kyst rundt om Stevns ned til Faxe Ladeplads. Herfra går turen til Faxe og nord på gennem landskabet til Karise og Hellested langs Tryggevælde Ådal til Vallø By og Vallø for så at ende i Køge igen. Den samlede rute er på ca. 110 km og kræver minimum to dage, men har du mere tid vil det være fint.

Af seværdigheder i Faxe Kommune nævnes blandt andet Vemmetofte Kloster og Vemmetofte Strand, lystbådehavnen og stranden ved Faxe Ladeplads, Faxe Ladeplads Miniby, Faxe Kalkbrud og Geomuseum Faxe. Turen går nordpå igen forbi Karise Kirke før ruten igen går ind i Stevns Kommune.

Læs mere artiklen her på FDM’s hjemmeside

Kommentarer