Feddet Camping modtager ros for redningsveste
Faxe Ladeplads: Årets badegæster på Feddet Strand i Faxe Ladeplads har i år måtte klare deres egen badesikkerhed med redningsveste til fri afbenyttelse, da Tryg Fonden opsagde sidste års aftale med Faxe Kommune.
Tryg Fonden opsagde tidligere på året deres aftale med Faxe Kommune om at stille livreddere til rådighed på Feddet Strand. Det satte tankerne i gang hos Feddet Camping, som endte i en aftale med Faxe Kommune om at stille redningsveste og svømmeveste til fri afbenyttelse for gæsterne på stranden, skriver Sjællandske.
Hel sommeren har der derfor været opsat stativer med redningsveste og svømmeveste til fri afbenyttelse, så badegæsterne selv kunne øge sikkerheden på stranden.
– Vi har fået stor ros for vores initiativ med svømmeveste og redningsveste på stranden, både fra vores egne gæster og fra folk udefra. Der var en der skrev på Facebook, at han faktisk aldrig havde set et lignende tiltag på nogle strande i hele Europa, og det viser bare, at man sagtens kan have en sikker strand, hvis man er proaktiv og kommer på en god løsning, fortæller lejrchef på Feddet Camping, Kasper Kristensen, til Sjællandske.
Kommentarer