Fejl i 291 pas i Faxe Kommune
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/06/Pas.jpg)
Faxe Kommune: 11.000 danskere har modtaget pas med fejl i – her i blandt også 291 borgere i Faxe Kommune.
Det drejer sig om 291 borgere, der har fået udstedt pas i perioden fra den 1. februar 2015 og frem.
Fejlen består i, at passene mangler obligatorisk fingeraftryk, og de berørte kan risikere at blive afvist i paskontrollen i udlandet.
Læs også: Nye pas mangler obligatorisk fingeraftryk
Alle de berørte borgere vil i løbet af den kommende uge modtage brev fra Borgerservice med information om, hvorvidt de skal forholde sig, og de udstedte pas vil blive fornyet uden beregning.
Borgerservice står klar til at hjælpe i videst mulig omfang, hvis man er berørt af denne fejl og skal rejse udenlands i den kommende periode.
Er man berørt og har brug for hurtig hjælp, kan man kontakte Borgerservice, der holder åbent:
- Lørdag klokken 10.00–13.00 på Haslev Bibliotek
- Mandag klokken 10.00–18.00 på både Haslev Bibliotek og Faxe Bibliotek
- Tirsdag klokken 10.00–16.00 på både Haslev Bibliotek og Faxe Bibliotek
Ved spørgsmål kan Borgerservice kontaktes på telefon 56 20 30 00.
Kommentarer