Haslev

Fejl koster kommunen 1,2 mio. kroner

penge_kontanter_2

Faxe Kommune: På grund af en administrativ fejl fik kommunen ikke ansøgt om et tilskud på 1,2 millioner kroner fra en pædagogpulje.

Faxe Kommune skulle i februar have indsendt en ansøgning til socialministeriet om et tilskud på omtrent 1,2 millioner kroner til flere pædagoger i kommunens daginstitutioner. Men en administrativ fejl betød at kommunen overskred ansøgningsfristen.

Børne- og Familieudvalget besluttede derefter at sende en forespørgsel til socialministeriet, om de vil behandle ansøgningen på trods af overskridelsen af fristen. Det skriver Sjællandske.

Læs også: Fejl betyder måske et tab på 1,2 mio. kr.

Men en frist er en frist, lyder det nu fra Socialministeriet.

– Ministeriet fastholder, at de ikke vil behandle ikke rettidige ansøgninger ud fra et princip om, at hvis vi får pengene, kan andre kommuner også forlænge deres ansøgningsfrist, fortæller formanden for børne- og familieudvalget, Nellie Bradsted (V) til Sjællandske.

– Jeg tror, alle er klar over, at det er sgu ikke godt nok, og vi er rigtig kede af den her sag. Men nu overgår den til økonomiudvalget, som skal se på, hvordan vi undgår, at den slags sker igen, udtaler Nellie Bradsted.

Kommentarer