Festkoncert for den blinde organist Willy Egmose
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/04/willy_egemose.jpg)
Haslev: 11 kendte danske salmedigtere hædrer den blinde organist Willy Egmose tirsdag aften i Haslev Kirke
Tirsdag den 29. april klokken 19 er der festkoncert i Haslev Kirke i anledning af at den blinde organist, jazzmusiker og komponist Willy Egmose fylder 70 år den 1. maj. 11 kendte danske salmedigtere har taget initiativet til at fejre ham. De møder alle op i kirken med hver deres tekst til en ny salme. Egemose har skrevet melodier til de 11 nye salmer og sidder selv ved flygelet.
Willy Egmose er født den 1. maj 1944 i Snøde på Langeland. Han er født blind. Har er uddannet klaverstemmer og har desuden en kirkemusikalsk eksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Han vandt Danmarks Radios jazzkonkurrence i 1964.
Willy Egemose stoppede i januar som organist ved Skjern Kirke, hvor han havde været ansat siden 1968 ansat. Han er desuden tidligere leder af Skjern Pigekor.
Willy Egmose er mester indenfor rytmisk kirkemusik og har flere pladeudgivelser bag sig. Han har været med til at indføre den rytmiske musik i kirkerne og er den komponist, der har haft størst indflydelse på de nye salmer. Han har komponeret et stort antal salmemelodier, hvoraf flere er kommet med i den nye salmebog.
Willy Egmose benytter elementer fra jazz og anden rytmisk musik, men forsøger samtidig at bevare kontakten med de kirkemusikalske rødder.
Efter koncerten afholdes der en reception i Kirkehuset.
Alle er velkomne.
Der er gratis adgang, men der samles ind til Café Paraplyen.
Tirsdag den 29. april klokken 19 er der fødselsdagskoncert for den blinde organist, jazzmusiker og komponist Willy Egmose i Haslev Kirke.
Kommentarer