Festlig åbning af Røde Kors butikken i dag

Faxe: Røde Kors i Faxe åbnede i dag deres nye store genbrugsbutik på Vinkældertorvet i Faxe
Lørdag den 15. juni klokken 10.00 bød formanden for Røde Kors i Faxe Karen Spring ved åbningen af den nye Røde Kors genbrugsbutik på torvet i Faxe velkommen til Ib Elberg som er formand for erhvervsforeningen i Faxe. Og rettede en tak til Faxe blæserne som havde varmet op for de omkring små hundrede mennesker der var mødt op inden åbningen, hvorefter hun gav ordet til Ib Elberg.
Læs også: Røde Kors åbner den nye genbrugsbutik på lørdag
Ib Elberg var glad for at Røde Kors var flyttet ind i den tomme butik, som Netto havde forladt for et godt stykke tid siden, han mente også det blev Flagskibet for Røde Kors på landsplan.
Og han understregede nødvendigheden af indsatserne fra Røde Kors, og nævnte blandt andet den sidste tids oversvømmelser i det centrale Europa, og de mange naturkatastrofer som opstår på grund af klimaforandringerne, samt indsatsen ved sultkatastroferne i de fattige lande.
Herefter klippede han den røde snor over og erklærede forretningen for åben.
Inde i forretningen forsøgte Karen Spring at overdøve de mange kunder og nysgerrige der efterhånden var strømmet ind i butikken, men her takkede hun alle de frivillige der havde været med til at gøre klar til åbningen og ikke mindst en tak til butikslederen Hanne for en stor indsats.
Foto: Jensen-DK, Rønnede
Kommentarer