Fik bilen beslaglagt på Rødebrovej
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/07/politi_bil_hvid.jpg)
Haslev: En 35-årig beruset mand fra Ringsted kørte søndag aften bil uden kørekort for tredje gang på tre år
Søndag den 27. oktober klokken 22.20 standsede politiet en 35-årig mand fra Ringsted, da han kom kørende ad Rødebrovej i Haslev, selv om han var påvirket af spiritus. Han havde heller ingen førerret, og da det var tredje gang han kørte uden førerret inden for tre år, blev hans bil beslaglagt. Han blev også anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Kommentarer