Fik bilen beslaglagt på Strandvejen i Faxe Ladeplads

Faxe ladeplads: En 31-årig mand fra Tappernøje fik søndag beslaglagt bilen på Strandvejen i Faxe Ladeplads
En 31-årig mand fra Tappernøje blev søndag den 1. juni klokken 17.20 standset af politiet på Strandvejen ved Faxe Ladeplads.
De nummerplader, der sad på den bil, den 31-årige kørte i, hørte til en helt anden bil, og det viste sig, at den 31-årige ikke havde noget kørekort. Han blev derfor sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring og uden førerret.
Den 31-årige var flere gange tidligere blevet sigtet for kørsel uden førerret, og hans bil blev derfor beslaglagt.
Kommentarer