Film for de små på Faxe Bibliotek på tirsdag

Faxe: Faxe Bibliotek viser to gratis film for de små om formiddagen på tirsdag
Tirsdag den 4. februar klokken 10.30 viser Faxe Bibliotek viser to film for de små.
Den første film er Sallies historier: Grethe Grimrian
“Sallies historier” er en række forrygende filmfortællinger for de mindste børn og deres voksne. Kim Fupz Aakesons underfundige satire i tegnefilmens form er fuld af grotesk charme og antiautoritær livsfilosofi. Stakkels Grethe Grimrian har de største ører, man kan tænke sig. Og så er de gule! Folk hvisker og tisker om hendes ører. Grethe er ulykkelig. men en dag bliver Grethe endelig fri for bekymringer.
Den anden fil er Aben Osvald
Osvald og hans abevenner springer rundt i træerne og pludrer og sludrer, mens solen skinner på dem. Ja, de kunne sagtens have det godt, hvis bare den store gale hanabe ikke tyranniserede dem. Men en dag får Osvald nok og siger “Nej!”. I en farveeksplosion af gyngende aber og slyngende planter – ledsaget af Pierre Dørges jazzede musik – fortælles historien om Osvald af en syngende troubadour.
Gratis pladser kan bestilles på biblioteket fra i dag, tirsdag den 28. januar.
Kommentarer