Film for de små på Faxe Bibliotek torsdag

Faxe: Faxe Bibliotek inviterer de helt små børn til en filmforevisning med to små film på torsdag
Torsdag den 3. april klokken 10.30 er der filmforevisning for de helt små børn på Faxe Bibliotek.
Først vises filmen ”Mis med de blå øjne”
En lille mis med blå øjne og godt humør gik engang ud i verden for at finde lande med de mange mus. – Ja, sådan starter det dejlige eventyr, hvor lille mis på sin færd møder mange små forhindringer, hjælper kattene med de gule øjne, selv om de først ikke vil vide af en blåøjet frænde. Til sidst finder den det forjættede land og accept: ”Tak for mus, gode mis. Vi har fundet ud af, at du er ligesom vi, der kan være sulten og sjov, tynd og tyk, og finde marker med mus og se ligesom vi. Selvom øjnene er blå”. Den varer cirka 11 minutter.
Den anden film “hedder Rita og Krokodille – Camping”.
Rita og Krokodille skal på campingtur. Det er hyggeligt at ligge i et telt oppe på bjerget. Indtil det bliver mørkt. Månen kaster skygger af ulve og trolde på teltdugen. Rita tvinger Krokodille ud med lommelygten for at skræmme dem væk. Nu kommer der endnu flere skygger! Rita vover sig ud for at redde sin ven. Det er bare grene og Krokodille, der kaster skygger! Rita og Krokodille laver skyggeteater i teltet med lyset fra lommelygten. Den varer cirka 5 minutter.
Gratis pladser kan bestilles på Faxe Bibliotek fra torsdag d. 27. marts
Der er filmforevisning for de helt små børn torsdag den 3. april klokken 10.30 på Faxe Bibliotek.
Kommentarer