Film for de mindste på Haslev Bibliotek på mandag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/11/storvask_flyvesokken.jpg)
Haslev: På mandag formiddag klokken 10 viser Haslev Bibliotek tre små film for de tre til seks årige
Mandag den 19. november klokken 10.00 viser Haslev Bibliotek tre små film for de mindste.
Filmene er:
Mægtige maskiner – Asfaltmaskinen
Dansk dokumentarfilm fra 2009. Varer 6 minutter.
Om asfaltmaskinen der først skal fyldes op med asfalt, før den kan vælte den rygende varme asfalt ud på den hullede vej.
Storvask – Flyvesokken
Animationsfilm på 4 minutter.
»Storvask« animationsfilmene er en række små fortællinger, der tager udgangspunkt i fantasien om, at vasketøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude.
Jims vinter
Dansk animationsfilm fra 2003. Varer 13min
En græshoppe, som hedder Jim, vågner midt om vinteren og har glemt alt. Rundt omkring ham er der en hel masse hvidt og koldt. Det er selvfølgelig sne, men Jim ved ikke, hvad han skal bruge det til. Underfundig tegnefilm for de allermindste lavet på baggrund af Thomas og Anna Clara Tidholms svenske børnebog.
Gratis pladser kan bestilles på Haslev Bibliotek.
Kommentarer