Film om stuepigen på Gisselfeld torsdag
Dalby: Jørgen Skov fra Haslev besøger Dalby Ældrecenter og viser filmen om Trine, der har været første stuepige hos greven på Gisselfeld.
Torsdag den 19. februar klokken 14.30 kommer Jørgen Skov fra Haslev på besøg på Dalby Ældrecenter. Han vil vise filmen om Trine, der som ung i 40’erne, var første stuepige hos greven på Gisselfeld. Hør hendes beretning om livet inden for murene.
– Trine lever jo i bedste velgående og mange især af de ældre – vil kende hende, fortæller Bendt Hansen, formand for Støtteforeningen. Og han fortsætter:
– Det var oprindeligt planlagt til at foregår i december, men da Jørgen Skov blev syg måtte det aflyses i sidste øjeblik.
Alle er velkomne.
Er man ikke medlem af støtteforeningen må man betale 30 kroner, men så får man også eftermiddagskaffen. Medlemmer betaler 15 kroner.
Kommentarer