Find ro med Mindfulness
Drømmer du om mere ro? Mindfulness er en simpel teknik, som kan hjælpe dig med at finde ro samt blive mere opmærksom på, hvordan du har det. Mindfulness er anerkendt for at kunne reducere stress.
Tirsdag d. 3. juli kl. 10.30 kan du komme med på en gåtur i Feddets smukke natur, hvor du undervejs bliver introduceret til Mindfulness og prøver forskellige øvelser, der træner din opmærksomhed på nuet. Øvelserne er så simple, at du kan lave dem selv efterfølgende i din egen hverdag.
Turen udbydes af Klintetours, som ejes af Anne Rosell Holt, som inden hun blev selvstændig arbejdede 10 år som sundhedskonsulent i Faxe Kommune.
Turen koster 150 kr, og du kan læse mere om den og købe billet på www.klintetours.dk
Kommentarer