Samfund

Finn Hansen erklærer sig inhabil i vandsagen

Faxe: Finn Hansen (S) har erklæret sig inhabil når byrådet torsdag behandler Royal Unibrews spildevandssag

Byrådsmedlem Finn Hansen (S) er ansat på Royal Unibrew og har medarbejderaktier. Derfor har han erklæret sig selv inhabil, når byrådet i morgen torsdag d. 15. december skal tage stilling til om Royal Unibrew kan slippe for at betale for transport af deres spildevand.

Læs også: Faxe-borgere skal betale for Royal Unibrew´s spildevand

Finn Hansen har deltaget i de teknik- og miljøudvalgsmøder hvor sagen har været behandlet. Derfor afholdes der et ekstraordinært møde i teknik- og miljøudvalget, uden Finn Hansen, i morgen umiddelbart inden byrådsmødet. Det skriver Sjællandske.

 

Kommentarer