Finn L. & Davidsen har fastansat 3 flygtninge
I januar ansatte Finn L & Davidsen i Haslev tre flygtninge i praktik. De har gjort det så godt at de nu er blevet fastansat.
I januar blev de tre flygtninge Zerzhi, Samuel og Filmon ansat hos Finn L & Davidsen med hovedsæde i Haslev. De er alle tre flygtninge fra Eritrea, og ansættelsen var i første omgang en praktikansættelse for at lære dansk og komme ud blandt andre mennesker.
De tre flygtninge har siden arbejdet på en byggeplads i Friheden og gjort det så godt, at der i juli blev indgået kontrakt med dem om fast ansættelse.
– Vi er virkelig glade for at se, de er gået til opgaven med smil, opsmøgede ærmer og gå-på-mod! Alle mand på pladsen har taget sig fantastisk godt af dem, og det kan vi være stolte af, at der har været overskud til, skriver Finn L & Davidsen på deres hjemmeside.
Alle tre flygtninge har lært dansk rigtig hurtigt, og har altså nu et fast job i Danmark.
Kommentarer