Haslev

Finn L. & Davidsen i Haslev låner Australsk lærling

For tre år siden startede installationsfirmaet Finn L. & Davidsen i Haslev et lærlinge-udvekslingsprogram med en australsk virksomhed. I mandags kom en Australsk lærling til Danmark

For tre år siden startede Finn L. & Davidsen et udvekslingsprogram med virksomheden Cooke og Dowsett i Australien, hvor lærlinge fra Danmark blev sendt til Australien i en måned. Nu sender den australske entreprenørvirksomhed en af deres lærlinge til op til Haslev-virksomheden.

– Installationsmæssigt stilles der nogle andre krav i Danmark end i Australien, så vi forventer at kunne lære den unge mand en lang række spændende ting, siger Anders Spiegelhauer som er Business Development Manager i FLD (Finn L. & Davidsen) og ligeledes ansvarlig for lærlinge.

-Udvekslingen er et led i en større strategi om at skabe en attraktiv læreplads, hvor vi har mulighed for at belønne de lærlinge, der yder den bedste indsats. Den lærling der ved hvordan man agerer på en arbejdsplads, hvordan man er en god kollega, og som udviser ansvarlighed og engagement. Den lærling vil vi gerne belønne med en ekstra dimension på uddannelsen. Og livet. For det giver en kæmpe ballast og er virkelig en stor oplevelse at komme ud og bo og arbejde i et andet land, fortæller indehaver Lasse Houengaard som selv blev sendt til Tyskland for at arbejde i tre måneder, da han som ung var i lære som VVS grossist.

21-årige Thomas Fenwick skal være hos FLD i en måned, hvor han gennemgår alt fra kulturen i FLD til teori og praktisk håndværk.

Kommentarer