Finn Nørbygaard underholder til Nordeas årsmøde

Faxe: Nordea i Faxe inviterer kunderne til årsmøde i Faxe Hallerne tirsdag den 6. marts

På Nordeas årsmøde i Faxe-Hallen, tirsdag den 6. marts, vil Finn Nørbygaard holde foredrag med titlen „Tillykke med din krise“.

Den lokale bankrådsformand René Tuekær, vil fortælle om den generelle udvikling i Faxe-området, hvorefter filialdirektør Per Nøddebo Nielsen fra Nordea i Faxe vil gennemgå områdets regnskab. Statsaut. Ejendomsmægler Christoffer Friman vil orientere om det aktuelle ejendomsmarked. Derefter er der uddeling af penge fra Nordea-fonden.

Nordea byder traditionen tro på et lettere traktement.

Finn Nørbygaard går på podiet ved ca. 20.45 tiden. Med sin mangeårige uddannelse som psykoterapeut udfolder Finn Nørbygaard sine personlige erfaringer om mødet med en voldsom krise. Finn Nørbygaard der både har prøvet den største succes og den dybeste krise, er kommet ud gennem orkanens øje, både styrket og vågen.

Kunder, der er tilknyttet Nordea i Faxe kan tilmelde sig på Nordea’s hjemmeside

Sidste frist for bestilling af adgangskort er fredag den 2. marts. Der lukkes dog for bestilling når 500 har tilmeldt sig.

Mødet finder sted i Faxe-Hallen, tirsdag den 6. marts 2012, kl. 18.00.

Kommentarer