Fire-årig pige i livsfare efter trafikulykken på Køgevej

Faxe: Den fire-årig pige, der i eftermiddag kørte galt med hendes mor og bror lidt udenfor Faxe, er i livsfare efter ulykken
Pigen sad i en barnestol på bagsædet af bilen, da hendes 33-årige mor kort før kl. 14 kørte op bag i den højresvingende lastbil, der holdt stille på Køgevej lidt syd for Faxe.
– Vi ved ikke, om pigen har været korrekt spændt fast i barnestolen. Det må de nærmere undersøgelser vise. Hendes tilstand er kritisk. Hun er i livsfare, siger vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi til Ekstrabladet.
Politiet kan tidligst afhøre den 33-årige mor i morgen, og dermed klarlægge om det, som hun forklarede føreren af lastbilen kort efter ulykken, var hundehvalpen, der hoppede op på skødet af hende under kørslen, og dermed var årsagen til at hun overså lastbilen.
Straks efter ulykken ydede en bilist og en lastbilchauffør, som var de første på stedet, førstehjælp til den 4-åride pige. Hun havde ingen puls eller vejrtrækning, men var iført iltmaske da hun blev transporteret ind i redningshelikopteren.
Den 4-årige blev straks fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopteren, mens den 33-årige mor og det andet barn, en dreng på 8 år, blev kørt til Rigshospitalet med politiekskorte.
– Moderen og sønnen er begge kvæstede, bl.a. med knoglebrud, men der skulle ikke være tale om livsfare for deres vedkommende, siger vagtchef Anders Mikkelsen.
På Køgevej må der køres 80 km/t, men bilinspektøren skønner, at den 33-årige kvinde kun har kørt omkring 60 km/t.
Kommentarer