Fire pladser til Faxe i den nye LAG
Faxe Kommune: Den nye LAG i Vordingborg, Faxe og Næstved kommuner fik fire bestyrelsesmedlemmer fra Faxe
Mandag den 25. august blev der afholdt stiftende generalforsamling i den nye LAG i Vordingborg, Faxe og Næstved kommuner.
136 personer mødt op og de skulle vælge 15 medlemmer til den 19 personer store bestyrelse. Udover de 15 udpeger de tre kommunalbestyrelserne hver et medlem. Den sidste plads går til en repræsentant fra regionsrådet.
Læs også: Generalforsamling i den nye LAG mandag
– Vordingborg stillede med flest kandidater til bestyrelsen, men fordelingen blev, at Næstved fik valgt seks kandidater ind, Faxe fem og Vordingborg fire, opsummerer Claus Lyngby Petersen, koordinator for LAG Vordingborg. Ivan Tolborg fra Vordingborg blev valgt til formand. Det skriver Sjællandske.
– Jeg blev valgt ind i bestyrelsen. Og det arbejde glæder jeg mig meget til, skriver Hanne Løkke Winther fra Faxe Ladeplads på facebook. Hanne er formand for Faxe Landsbyforum. Og hun fortsætter:
– I er velkomne til at kontakte mig med gode ideer og kommentarer. Jeg bringer gerne alle relevante forslag videre.
Man kan kontakte Hanne Løkke Winther på telefon 2926 2749 eller e-mail frederiksvej@gmail.com
LAG står for Lokal Aktions Gruppe – det er en forening med repræsentanter fra lokale virksomheder, foreningsliv, organisationer, borgerne og offentlige myndigheder. Målet er, at skabe liv og dynamik i landdistrikterne.
LAG’en får et budget på godt 5 millioner kroner om året, som blandt andet skal gå til at støtte erhvervsudvikling og nye arbejdspladser. En del af pengene kommer fra EU og staten, men den nye LAG skal selv finde 50 procent.
Kommentarer