Fire ulovlige knallerter kørte i flok i Haslev

Haslev: Politiet stoppede fredag aften fire ulovlige knallerter der kom kørende i en flok ad Ringstedvej i Haslev
Politiets færdselsafdeling havde Fredag den 2. november mellem klokken 19.20 og 1.20 en kontrol af trafikken flere steder i Faxe Kommune.
Klokken 21.30 standsede en betjent fra politiets færdselsafdeling en flok på fire knallertkørere, der kom kørende ad Ringstedvej i Haslev.
Det viste sig, at alle fire knallerter var ændret, så de kunne køre hurtigere end tilladt, og desuden var en af de fire en dreng på 14 år, som af gode grunde ikke havde noget knallertbevis. De tre andre, der var mellem 17 og 24 år, blev sigtet efter færdselsloven.
Desuden blev en enkelt bilist blev taget for at køre for hurtigt, en knallerist manglede styrthjelm, en kørte uden sikkerhedssele og en kørte bil, selv om han var frakendt førerretten.
Kommentarer