Fire unge mænd fik zoneforbud i Haslev
Fredag nat var der uro i Jernbanegade i Haslev, hvor flere unge kastede med sne og i det hele taget optrådte utryghedsskabende.
De er nu blevet identificeret: Der er tale om en 21-årig mand fra Køge, en 18-årig mand fra Haslev, en 19-årig mand fra Haslev og en 20-årig mand fra Vanløse. De har alle fået et forbud efter ordensbekendtgørelse, og det betyder, at de den næste måned skal holde sig på en afstand af 1000 m fra Jernbanegade.
Den 20-årige mand fra Vanløse blev samtidig sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen efter lørdag at have været på en tankstation på Køgevej i Haslev. Her smed han sammen med to andre omkring sig med onlinekuponer.
Kommentarer