Firmatilmelding til Børn & Dyr på Bregentved er åben

Der er nu åbent for tilmeldingerne til firmaudstillingen til dette års Børn & Dyr på Bregentved, som i år løber af stablen den 1-2. juli 2017.
Det er 48. gang at Danmarks største børnedyrskue afholdes i den smukke Piberhusfold ved Bregentved Gods, hvor flere tusinde gæster i alle aldre hvert år besøger dyrskuet. Børn & Dyr på Bregentved afholdes af frivillige kræfter og overskuddet går til ungdomsarbejdet i 4H og Landboungdom.
På Børn & Dyr på Bregentved er alle firmaer velkomne, da der ønskes en bred udstilling med tilbud til hele familien. Så om du sælger hundefoder, havetraktorer eller isenkram, eller du blot vil reklamere for din forening, så har du nu muligheden for at købe en stand. Sidste år var mere end 70 firmaudstillere og kræmmere tilmeldt og især Rasmus Mosvang fra Mosses Byg ved Næstved så frem til en weekend med mange besøgende.
Selvom han kun har haft en stand på dyrskuet i få år, så har det allerede været en kæmpe succes med mange ordre til følge.
Bestilling af stande til Børn & Dyr på Bregentved foregår via hjemmesiden www.bornogdyr.dk, hvor man også kan læse mere om betingelserne for tilmelding. Tilmelding skal ske senest den 1. juni 2017.
Kommentarer