Fiskenes gydeaktivitet skal registreres

faxe_aa

Faxe Kommune vil i løbet af vinteren foranledige registrering af fiskenes gydeaktivitet i flere lokale vandløb

I forbindelse med registrering af gydeaktivitet i vandløb i Faxe Kommune, bemyndiges medlemmer af PIV (Pionerer I Vandløb) til at færdes til fods langs følgende vandløb: Kilde Å, Vivede Mølleå, Faxe Å, Lilleåen, Orup Bæk i perioden fra den 27. december til den 28. februar.

Formålet med undersøgelsen er at registrere, i hvilket omfang ørreder gyder i de nævnte vandløb. De bemyndigede går langs vandløbet og registrerer på hvilke strækninger og i hvilket omfang ørrederne gyder i den kommende vinter. Registreringerne skal blandt andet være grundlag for den fremtidige indsats på vandløbsområdet i Faxe Kommune.

Hvis man har spørgsmål til registreringen kan man kontakte Pionerer I Vandløb PIV: Søren Jensen på telefon 20 12 55 90 eller Jan Ebbensgaard på telefon 30 53 40 36

Byrådet har afsat 530.000 kroner til restaurering af vandløb i budgettet for 2014. Beløbet skal anvendes til fortsat restaurering af hovedsageligt kommunevandløb.

Kommentarer